Maskinsikkerhed og CE-mærkning af maskiner

Som maskinfabrikant eller brugervirksomhed er maskinsikkerhed og CE-mærkning to uadskillelige begreber.

For at en maskine må tages i brug eller markedsføres i EU, skal den overholde strenge sikkerhedskrav.

I denne artikel gennemgår vi processen for overensstemmelse, de forskellige maskinkategorier og sammenhængen mellem lovgivning og tekniske standarder.

Markedsføringsproceduren for maskiner

For at CE-mærke en maskine korrekt skal den gennemgå en overensstemmelsesvurdering i henhold til Maskindirektivet 2006/42/EF. Processen varierer afhængigt af maskintypen:

1. Almindelige maskiner (Ikke bilag IV)

Dette er den mest gængse procedure for standardmaskiner. Her er fabrikanten selv ansvarlig for processen:

Design: Maskinen konstrueres efter kravene i Maskindirektivets bilag I.
Teknisk Dossier: Der udarbejdes teknisk dokumentation jf. bilag VII, herunder en brugsanvisning.
Intern fabrikationskontrol: En obligatorisk kontrol (bilag VIII), hvor fabrikanten selv bedømmer, om design og dokumentation lever op til lovkravene.
Erklæring og mærkning: Fabrikanten underskriver en overensstemmelseserklæring og påfører fysisk CE-mærket på maskinen.

2. Særligt farlige maskiner (Bilag IV)

Visse maskiner (f.eks. save, pressere og personlifte) anses for at være særligt farlige og findes på listen i direktivets bilag IV. For disse har fabrikanten tre veje til markedsføring:

Harmoniserede C-standarder: Hvis maskinen er bygget 100% efter en specifik C-standard, kan den markedsføres som en almindelig maskine.
EF-typeafprøvning: Et bemyndiget organ (Notified Body) gennemgår og godkender maskinen.
Fuldt kvalitetssikringssystem: Fabrikanten auditeres af et bemyndiget organ (fx via et ISO 9001-system), som tillader egenkontrol af bilag IV-maskiner.

3. Delmaskiner (Markedsføring uden CE-mærke)

Det er vigtigt at bemærke, at delmaskiner ikke CE-mærkes. Da de skal inkorporeres i et større anlæg, kan de ikke opfylde alle krav i bilag I alene. I stedet skal fabrikanten levere:

En monteringsvejledning (bilag VI).
En inkorporeringserklæring (bilag IIB).

Dette er den mest gængse procedure for standardmaskiner. Her er fabrikanten selv ansvarlig for processen:

Design: Maskinen konstrueres efter kravene i Maskindirektivets bilag I.
Teknisk Dossier: Der udarbejdes teknisk dokumentation jf. bilag VII, herunder en brugsanvisning.
Intern fabrikationskontrol: En obligatorisk kontrol (bilag VIII), hvor fabrikanten selv bedømmer, om design og dokumentation lever op til lovkravene.
Erklæring og mærkning: Fabrikanten underskriver en overensstemmelseserklæring og påfører fysisk CE-mærket på maskinen.

2. Særligt farlige maskiner (Bilag IV)

Visse maskiner (f.eks. save, pressere og personlifte) anses for at være særligt farlige og findes på listen i direktivets bilag IV. For disse har fabrikanten tre veje til markedsføring:

Harmoniserede C-standarder: Hvis maskinen er bygget 100% efter en specifik C-standard, kan den markedsføres som en almindelig maskine.
EF-typeafprøvning: Et bemyndiget organ (Notified Body) gennemgår og godkender maskinen.
Fuldt kvalitetssikringssystem: Fabrikanten auditeres af et bemyndiget organ (fx via et ISO 9001-system), som tillader egenkontrol af bilag IV-maskiner.

3. Delmaskiner (Markedsføring uden CE-mærke)

Det er vigtigt at bemærke, at delmaskiner ikke CE-mærkes. Da de skal inkorporeres i et større anlæg, kan de ikke opfylde alle krav i bilag I alene. I stedet skal fabrikanten levere:

En monteringsvejledning (bilag VI).
En inkorporeringserklæring (bilag IIB).

Dette er den mest gængse procedure for standardmaskiner. Her er fabrikanten selv ansvarlig for processen:

Design: Maskinen konstrueres efter kravene i Maskindirektivets bilag I.
Teknisk Dossier: Der udarbejdes teknisk dokumentation jf. bilag VII, herunder en brugsanvisning.
Intern fabrikationskontrol: En obligatorisk kontrol (bilag VIII), hvor fabrikanten selv bedømmer, om design og dokumentation lever op til lovkravene.
Erklæring og mærkning: Fabrikanten underskriver en overensstemmelseserklæring og påfører fysisk CE-mærket på maskinen.

2. Særligt farlige maskiner (Bilag IV)

Visse maskiner (f.eks. save, pressere og personlifte) anses for at være særligt farlige og findes på listen i direktivets bilag IV. For disse har fabrikanten tre veje til markedsføring:

Harmoniserede C-standarder: Hvis maskinen er bygget 100% efter en specifik C-standard, kan den markedsføres som en almindelig maskine.
EF-typeafprøvning: Et bemyndiget organ (Notified Body) gennemgår og godkender maskinen.
Fuldt kvalitetssikringssystem: Fabrikanten auditeres af et bemyndiget organ (fx via et ISO 9001-system), som tillader egenkontrol af bilag IV-maskiner.

3. Delmaskiner (Markedsføring uden CE-mærke)

Det er vigtigt at bemærke, at delmaskiner ikke CE-mærkes. Da de skal inkorporeres i et større anlæg, kan de ikke opfylde alle krav i bilag I alene. I stedet skal fabrikanten levere:

En monteringsvejledning (bilag VI).
En inkorporeringserklæring (bilag IIB).

Hvad er sammenhængen mellem Maskinsikkerhed og CE-mærkning?

Hvor CE-mærkning er den juridiske ramme, er maskinsikkerhed den praktiske og tekniske udførelse. Begrebet er tæt knyttet til de europæiske (EN) standarder.

Formodningsret gennem harmoniserede standarder

Ved at anvende harmoniserede standarder opnår fabrikanten det, man kalder "formodningsret". Det betyder, at hvis du designer din maskine efter disse standarder, formodes det automatisk, at du overholder Maskindirektivets væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav.

Standarderne er opdelt i tre niveauer:

A-standarder: Grundlæggende begreber og principper (f.eks. EN ISO 12100 om risikovurdering).
B-standarder: Specifikke sikkerhedsaspekter eller anordninger (f.eks. nødstop eller sikkerhedsafstande).
C-standarder: Detaljerede krav til en specifik maskintype (f.eks. en specifik type pakkemaskine).

Hvor CE-mærkning er den juridiske ramme, er maskinsikkerhed den praktiske og tekniske udførelse. Begrebet er tæt knyttet til de europæiske (EN) standarder.

Formodningsret gennem harmoniserede standarder

Standarderne er opdelt i tre niveauer:

A-standarder: Grundlæggende begreber og principper (f.eks. EN ISO 12100 om risikovurdering).
B-standarder: Specifikke sikkerhedsaspekter eller anordninger (f.eks. nødstop eller sikkerhedsafstande).
C-standarder: Detaljerede krav til en specifik maskintype (f.eks. en specifik type pakkemaskine).

Hvor CE-mærkning er den juridiske ramme, er maskinsikkerhed den praktiske og tekniske udførelse. Begrebet er tæt knyttet til de europæiske (EN) standarder.

Formodningsret gennem harmoniserede standarder

Standarderne er opdelt i tre niveauer:

A-standarder: Grundlæggende begreber og principper (f.eks. EN ISO 12100 om risikovurdering).
B-standarder: Specifikke sikkerhedsaspekter eller anordninger (f.eks. nødstop eller sikkerhedsafstande).
C-standarder: Detaljerede krav til en specifik maskintype (f.eks. en specifik type pakkemaskine).